Menu

Vildbjerg CUP 2026 dag 4

image
Kim Daugbjerg
02. august 2026 kl. 20:11

Så er MLI-Spillere og trænere på vej hjem – efter en lang tur til Vildbjerg Cup.

 

U12.drenge og U14-piger spillede deres sidste kampe lørdag, så der var ”fri” til at støtte op om de sidste kampe, hvor der var MLI-deltagelse.

 

Først spillede U15-pigerne semifinale i B-Slutspillet imod Riska FK. En kamp MLI-pigerne vandt 1-0. Så finalen var på plads lige over middag.

I finalen skulle de seje piger møde Randaberg Forball. En spændende finale gav sejr til MLI, og derved en flot pokal med hjem til Melby.

 

U17-drenge tabte deres semifinale i A-slutspillet lørdag, så søndag var der lagt op til en kamp om 3- pladsen… Men pga. lidt ”fejl spillere” blev

søndagens modstander disket fra turneringen – og derved var bronzen i hus uden kamp!!! Lidt ærgerligt, når nu MLI-spillerne havde spillet en

flot turnering – hele vejen igennem. Så var det lidt af en underlig fornemmelse at få medaljerne på. Men det skal jo ikke tage noget fra U17-drengene, da de blot gjorde næsten al rigtig de 4 dage – og kun et snævert nederlag i semifinalen, gjorde at A-finalen kom på ”plads”..

 

Alt i alt igen en super tur for de mange spillere og deres trænere. MLI har i mange år haft dette stævne som ”årets højdepunkt” for ungdomsholdene.

Mon ikke der skal en del afsted igen i 2027?

 

Midt på søndag aften lander en flok trætte spillere – og ikke mindst deres trænere og ledere – igen i Melby. Mon ikke det bliver til en god nattesøvn for alle deltagerne, når sovepose og luftmadras skiftes ud med ”egen seng” igen.  

Luk