Træner Efterår

MLI-Fodbold har efter genstarten efter Corona-nedlukningen fået nye kræfter til de kommende sæsoner.
På herresenior I er Ken Vinther forfremmet til 1.holdstræner efter at have stået i spidsen for 2. holdet det sidste år.
Ken har formået at motivere spillerne til træning igennem hele perioden han har stået i spidsen for holdet.
Rigtig mange spillere har gang på gang mødt op til træning – de mange spillere har virkelig få skabt en træningskultur, sammen med træner-teamet igennem de sidste par år, der gerne skulle forsætte i efteråret med det nye set-up.
På 2. holdet skal den mangeårige ungdomstræner Klaus Jensen, forsætte i Kens spor. Klaus har igennem de sidste mange år været en loyal klubtræner, der har trænet både drenge og piger – senest som cheftræner for U18 pigerne. Dette kuld piger på 16-17 stykker, er nu alle rykket op som kvindesenior, hvor alle fra ”dag 1” er med omkring serie 1 holdet.
En anden tidligere herreseniortræner, Jakob Mikkelsen, gør efter en pause comeback på trænerfronten i MLI.
Fra den kommende sæson overtager Jakob MLI´s U15-piger, der fra august skal spille 11-mands i DBU´s række 1.
En spændende udfordring for de unge piger, der sammen med træner-teamet, der udover Jakob Mikkelsen tæller Jacob Møller og Amalie S. V. Andersen uden tvivl får en sæson imod hold de ikke tidligere har spillet imod. ….