Menu

Oktoberfest 2017

image
Kim Daugbjerg
17. marts 2017 kl. 13:40

Oktoberfest version 6

Lørdag d. 28. oktober 2017 løber MLI Oktoberfest Version 6 af stablen i Melby hallen.

Overskuddet fra Oktoberfesterne går til afdelingerne under Melby-Liseleje Idrætsforening (MLI). De første år skulle der spares op efter et par magre år uden det store overskud fra fester og andre tiltag.

Men nu er der ”penge i kassen” igen og der er blevet åbnet op for ansøgninger til projekter.

Det har følgende nydt godt af indtil videre:

MLI fodbold har fået nye hvidevarer i klubhuset.

MLI tennis har fået tilskud til et nyt ”klubhus” i forbindelse med banerne. Et skur til opbevaring af diverse samt en kaffemaskine ☺

Overskuddet fra MLI Oktoberfest 2016 gik til MLI fodbolds ungdom, som i 2018 skal afsted på en uforglemmelig tur. Der arbejdes på en tur til USA. Det kræver dog mere end overskuddet fra Oktoberfesten. Så de

skal sælge lodder, uddele reklamer, afholde diverse fester og andre muligheder, så der ”tjenes” penge ved frivilligt arbejde i løbet af 2017 og 2018.

Billetsalget starter den 23. april kl. 21:00 og foregår via Billetto. Billetten koster 300 kr. ex. gebyr. Max 10 billetter pr. kunde.

Link til Billetto her!

Luk