Generalforsamlingen 2025
Lørdag afholdte MLI-Fodbold den ordinære generalforsamling. 66 personer havde fundet vejen frem til klubhuset denne frostklare og smukke morgen.
Kl. 09:00 ankom medlemmerne og fik fyldt maven med lidt vådt og tørt, inden Kim Daugbjerg fremlagde formandens beretning, hvor frivillighed og mangel på banekapacitet var de alt afgørende punkter.
Desuden fik Kim informeret om det 90-ås jubilæum som klubben har i april 2026.
Efter gennemgang af regnskabet for året, var næste punkt valg til bestyrelsen.
Kim Daugbjerg blev genvalgt til formand. Som medlemmer af bestyrelsen var der genvalg til Tobias Duelund og Brian Madsen, mens der var ny til bestyrelsen idet Andreas Grenander blev valgt til den post "Glenn" havde, men qua hans pause fra bestyrelsesarbejde skulle der vælges nyt medlem til bestyrelsen.
Lars Faureholm og Morten Kristiansen fik genvalg som suppleanter.
Inden lidt bold og bankospil, blev der overrakt pokaler til nogle der har givet lidt mere end så mange andre for MLI.
Årets Herreseniorspiller : Chris Nielsen
Årets Fund : Gustav Bastholm
Årets Kvindeseniorspiller : Marie Louise Faureholm Lundsberg
Årets Ungdomsspiller : William Østerby Christensen
Årets Kammerat : Maj Emilie Faureholm Lundsberg
Årets Ungdomstræner : Flemming Christiansen
Alle fik fine ord med på vejen. Flemming havde afbud på dagen, mens William var kørt til kamp inden foto kunne tages.
Dagen sluttede sidst på eftermiddagen, med fællesspisning og højt humør blandt de mange fremmødte.