Menu

Super MLI

image
Kim Daugbjerg
22. august 2021 kl. 19:23

Lørdag havde Ken Vinthers tropper besøg af nedrykkerne fra Hornbæk.

 

Kampen igennem havde Melby godt fat om midtbanen, og spillede en rigtig god gang fodbold.

 

Alligevel var det udeholdet der kendte deres besøgstid langt bedre en hjemmeholdet. Og kom foran 0-1 på et straffe midt i første halvleg. Melby kæmpede videre det bedste de havde lært og fik udlignet til 1-1 ved Chris Nielsen kort efter. Fra starten af anden halvleg var billede det samme, godt Melby spil og igen fik udeholdet et straffe efter 65 min., og med 12 min. igen kom Hornbæk også foran 1-3. Herefter troede de fleste nok kampen var tabt, men Vinther´s tropper ville de anderledes. Med 5 min. igen af kampen scorede Chris igen til 2-3 på straffespark, og med 2 min. igen steg Marco Nielsen til vejrs og udlignede til 3-3. Mere blev det ikke til denne lørdag, hvor der var godt besøgt på Melby stadion. De mange fremmødte kunne se Rasmus Jensen og Marco Nielsen være de bedste på et godt spillende Melby mandskab.

 

Melby kunne efter kampen se tilbage på en kamp med et par afslutninger på træværket og et par kæmpe chancer der blev brændt...

Derfor må der være optimistiske tanker på holdet frem imod den kommende weekends lokalopgør imod Ølsted, hvor kampen fløjtes i gang kl. 16:00.

Luk