Sæsonens første hjemmekamp
Torsdag lagde Melby stadion græs til sæsonens første hjemmekamp, hvor Jægerspris kom på besøg.
Apropos græs så var det en meget "langhåret" bane på dagen, hvor også græstørv lå i bunker overalt på banen stoppede boldens fart gang på gang.
Så der skulle "benzin" i afleveringerne for at "nå frem" - men det var måske med til at sætte lidt mere fokus på tingene hos hjemmeholdet..... Heldigvis havde udeholdet mere fokus på baneforhold end "Mollers" tropper!!
Til dagens kamp havde "Moller" afbud, som følge af skader, fra Jacob Mandsen, Tim Jensen og Tim Søndergaard - men MLI-holdet så på papiret stadigvæk godt ud.
Melby lagde godt ud og var toneangivne i starten af kampen, uden dog at blive farlige foran udeholdets mål.
Trods Melby overtag var det Jægerspris der kom foran 0-1 sidste del af første halvleg - men heldigvis kom Melby hurtigt igen og Christopher "Chris" Nielsen headede hjemmeholdet på 1-1 inden pausen.
Efter pausen kom Jægerspris igen foran, da Melby defensiven tog sig en "BLUNDER" og målmand Nikolaj Sørensen så i situationen heller ikke for god ud. 1-2 og arbejdshandskerne skulle igen tages på hos hjemmeholdets spillere.
Midtbanen kæmpede bravt, men over hele banen var Melby mere aggressive og holdet viste stor moral resten af kampen.
2-2 blev det ved Rasmus "Ralle" Jensen og med 20 min. igen gjorde samme "Ralle" det til 3-2 i en situation hvor han stod det "rigtige sted"
efter et hjørnespark som blev headet på tværs af feltet af Marco Nielsen.
Resten af kampen blev der fightet over hele banen, og en fortjent sejr på 3-2 kom i hus.
Melbys bedste på dagen var målmand Nikolaj Sørensen, der bl.a. reddede et straffespark da det så kritisk ud for hjemmeholdet.
Men stor ros til alle 14 spillere for en indsats, de fremmødte tilskuere kunne nyde fra sidelinjen denne sensommeraften.
Flere billeder fra kampen kan ses her!