MLI sejr
Lørdag havde MLI´s herresenior I besøg af FIF Hillerød.
FIF Hillerød lå inden dagens kamp lige under toppen af rækken, hvor MLI har ligget hele sæsonen igennem.
FIF Hillerød fik en lektion – og slap nådigt fra Melby stadion, hvor MLI havde langt det meste af spillet i kampen.
Første halvleg blev de mange fremmødte forkælet med et sandt kanonmål!!! Den unge forsvarsprofil Marcus Lindgreen modtog bolden ved midterlinjen,
og derefter tog han sagen i egen hånd – som en ren slalomløber driblede han forbi modspiller efter modspiller, inden han lagde bolden op i modsatte sidenet
men en behersket selvfølgelighed. Derved 1-0 til de unge spillere fra MLI. Herefter tog en anden af de mange unge spillere på holdet over, og med 2 kasser inden pausen
var William Christensen manden der i den grad fik udeholdets defensiv til at være på ”overarbejde” gang på gang. Pausestillingen var 3-0 til MLI, og det kunne godt have været et par mål
større.. De få ting der kom fra udeholdets offensiv, tog Oliver Jensen i kassen sig sikkert af – så der var igennem hele kampen ro på sidelinjen hos Melbylejren. Eneste minus i en god første halvleg var
2 stk. advarsler, som udløste undertal i 20 minutter – men i undertal kæmpede de andre på banen deres bedste, så man næsten ikke lagde mærke til holdet var i undertal.
Anden halvleg blev med et MLI-hold med håndbremsen trukket lidt fra starten af. Men efter ca. 20 min. kom der lidt mere gang i spillet igen, og målene kom også. Og hele 4 af dem de sidste 20 min.
William igen, Magnus Staal og farlige Mathias Nielsen (2) gjorde det som fortjent. 7-0 til MLI der med lidt mere overblik kunne have gjort det til et tocifret resultat. Holdet har nu vundet de 6 turneringskampe der er spillet – med en målscorer på 34-0!!!! Flot arbejde af holdet.
Bedste på dagen var William Christensen, Lars Städe og Marcus Lindgreen – 3 af de mange unge som har taget chancen efter ungdomstiden før sommerferien.
Næste kamp for holdet bliver tirsdag den 22. september 2026, hvor holdet spiller hjemme i Melby kl. 17:15 i herreseriepokalen imod Lynge-Uggeløse fra serie 2.
Holdet håber på en super stemning på tilskuerpladserne, så holdet kan overraske og gå vider til næste runde i november mdr.
Næste turneringskamp bliver udekampen imod Blistrup lørdag middag – denne kan dog blive ændret til torsdag aften, da trænerne inden lørdagens kampe har vendt muligheden for at rykke kampen.
Mere info om kampdag kan ses på DBU-Sjællands hjemmeside og på App´en..