Menu

MLI's 1. hold endelig i aktion

image
Kim Daugbjerg
21. august 2026 kl. 08:45

Efter en lovende opstart skulle MLI's 1. hold endelig i aktion, da de gældende point kom på spil. Og hvis søndagens 4-0-sejr over Tisvildeleje er en indikation på, hvad der venter, kan det blive en rigtig spændende sæson på Melby Stadion.

Optakten havde allerede budt på to stærke testkampe mod modstandere fra Serie 3. Først blev Hornbæk besejret ude med 4-2, inden Ølsted måtte gå ind i deres omklædningsrum i Ølsted klubhus rejse hjem med et 5-3 nederlag.

Men tirsdag gjaldt det.

Og Melby var klar.

31 afslutninger og masser af mod

Tisvildeleje kom til Melby med en klar fysisk tilgang. Gæsterne forsøgte flere gange at bryde rytmen i Melbys spil med hård kontakt og et højt, aggressivt pres.

Men hjemmeholdet nægtede at lade sig stresse.

I stedet holdt Melby-spillerne hovedet koldt, stolede på hinanden og fortsatte med modigt at spille gennem de små rum.

Resultatet blev en moden og helstøbt præstation, hvor VEO-kameraets AI registrerede hele 31 Melby-afslutninger.

Og på måltavlen stod der til sidst:

MLI 4 – 0 Tisvildeleje

Nye og gamle bød sig til

Lars åbnede sin målkonto – og kunne på en anden dag måske have taget fire-fem mål med sig hjem.

Mads leverede et af kampens helt store øjeblikke, da han med en fantastisk dribletur scorede sit første gældende mål i MLI-trøjen. Forhåbentlig det første af mange.

Unge Noah kom ligeledes på tavlen efter endnu en stærk præstation.

Det sidste mål blev officielt registreret som et selvmål, men det startede med et vaskeægte tordendrøn fra hjørneflaget fra Dølle, som blev rettet af på sin vej i nettet.

Kampens spiller: Marcus Kolby

I den anden ende kunne Marcus Kolby fejre sit første clean sheet i Melby-målet.

I en helt ny spillestil viste Marcus fremragende ro og coolness med bolden og blev fortjent kåret til kampens spiller.

Ét ord stod tilbage: MOD

Mod til at spille.

Mod til at holde fast, når modstanderen pressede aggressivt.

Mod til at ignorere provokationer og fysisk spil.

Og mod til at bakke hinanden op.

Det var måske det allerbedste ved en eftermiddag, hvor også Melby Stadion viste sig fra sin flotteste side. Trods et græstæppe mærket af sommervarmen var der masser af mennesker omkring banen, og tilskuerne sørgede for liv på lægterne.

Tre kampe. Tre sejre. 13 mål.

Men vigtigere endnu: Flere og flere tegn på den fodbold og det hold, vi gerne vil være.

Tak til alle, der kom og bakkede drengene op!

NÆSTE KAMP: POKALAFTEN PÅ MELBY STADION

Allerede tirsdag går det løs igen.

Denne gang venter Slangerup fra Serie 3 i pokalen, og vi får brug for jer på sidelinjen.

Tirsdag kl. 18.30
Melby Stadion
MLI – Slangerup

Kom ned og vær med.

Vi ses til pokalfest på hjemmebane!

 

Luk