Menu

MLI-Fodbold

image
Kim Daugbjerg
23. april 2019 kl. 07:22

I over 1 år har MLI´s bedste herrespillere været ubesejret på hjemmebane – det må man desværre sige de gjorde til skamme lørdag imod et veloplagt Skævinge hold.

Efter forrige weekends flotte kamp imod Frederiksværk, som der noget ufortjent kun kom et point ud af, havde alle de fremmødte MLI-fans sat næsen op efter en god gang bold i det flotte vejr. Men av av for en skuffelse… Ingen MLI-spillere var klar fra start og virkede uengageret hele kampen igennem. Og allerede efter 12 min. var hjemmeholdet bagud 0-2.

Benjamin Hatic reducerede midt i halvlegen til 1-2, men kort tid derefter stod den 1-4… Kort tid inde i anden halvleg stod den 1-6 og man kunne se et MLI-mandskab uden gejst eller motivation til at gøre noget for at ændre blot en smule på kampen! Sidst i kampen reducerede anførere Niklas Thøgersen dog til 2-6. Uden at være specielt farlige vandt Skævinge fortjent kampen, på udeholdet var der en vilje og disciplin som var IKKE tilstede hos det skuffende hjemmehold. Selvom der til kampen var flere afbud, burde holdet kunne levere en noget bedre indstilling.

Der ligger nu er par træningspas forude for cheftræner Allan ”Moller” Petersen, hvor der skal tankes selvtillid op igen. Bundstriden kommer nærmere kamp efter kamp, om der ikke kommer point på kontoen hurtigst muligt. Alle skal steppe op nu for at få sejre til holdet, som mange havde håbet på kom her tidlige i foråret, så det nervepirrende nedrykningshalløj ikke kom på tale… Hjemmenederlag i denne størrelse, som i lørdagens kamp, er sidst ”overgået” i oktober 2005, hvor MLI i serie 3 tabte 0-11 til Frederikssund. Der er jo kommet sejre på kontoen siden, så det er op på hesten igen for spillerne, der nu har 2 ugers træning (er oversidder i den kommende weekend) til at få rettet tingene til. Det er nu fællesskabet skal stå prøven, og alle bakker 110% op for hinanden – til træning og kamp.

Trods det store nederlag til Skævinge, viste holdet få gange de ”altid” bliver farlige om der spilles bold langs jorden og pasningerne rammer en medspiller mere en én pasning ad gang – inden bolden igen er på modstanders fødder… 

Det var blot alt for få gange man så dette i lørdagens kamp, hvor holdet gang på gang sparkede lange bolde op imod Skævinges defensiv der hele kampen igennem var 3-4 mand i overtal overfor Melbys offensiv.

Kort fortalt blev der på dagen ikke løbet de meter for hinanden, der gør en forskel på sejr eller ej.

 

Flere billeder fra kampen kan ses her!

Luk