Menu

Melby uheldig imod topholdet

image
Kim Daugbjerg
29. september 2018 kl. 21:21

Lørdag skulle Melby følge op på sidste uges godt spillet kamp, hvor Allerød blev sendt hjem fra Melby stadion med en 0-3 i bagagen.

 

Lørdagens modstander fra Blovstrød har inden dagens kamp rækkens tophold med lutter sejre i de første 5 kampe. Kort før afgang fra Melby klubhus til Blovstrød fik cheftræner Lars Wodskou afbud fra forsvarsgeneralen Marco Nielsen, da måtte blive hjemme med sygdom.

Veteranen Allan ”Moller” Petersen blev hidkaldt som afløser for Marco. Og trænerteamet måtte ligge deres oplæg totalt om, da Marcos styrker ikke er de samme som de andre i Melbys defensiv.

 

Så Wodskou og ”Valle” havde ændret på systemet, og ikke mindst opstillingen – hvor ”Moller” og den normalt træfsikker angriber Jacob Madsen blev sat i midterforsvaret…. Dette fortrød trænerbænken ikke, på en dag der blev lagt et godt pres på Melbys defensiv. Melby lagde lidt afventende ud, men kom frem til 2 kæmpe store chancer i første halvleg. Først ved Lukas Kvistgaard der et par meter fra målstregen ikke formåede at få bolden ind over stregen, og senere ved en helt fri Oliver Kjærgaad der alene med målmanden skød lige på den fremstormende sidste skanse i Blovstrød målet. Ærgerligt Melby ikke fik efter fortjeneste efter en god første halvleg, hvor hjemmeholdet viste deres styrker flere gange, men Melbys målmand Emil Cronval var sikkerheden selv, sammen med en godt arbejdende defensiv.

Men 0-0 ved halvleg, og trænerteamet kunne kun rose holdet for en god og disciplineret indsats de første 45 min. De sidste 45 min. gav de fremmødte tilskuer en underholdende kamp. Melby spillede også i anden halvleg med god ro og disciplin. Og det blev belønnet efter 60 min., hvor Rasmus ”Ralle” Jensen bragte Melby foran 0-1. Men 10-12 min, herefter blev en godt spillende Emil Cronval i målet presset af egen forsvarsspiller ifm. en tilbagelægning, og her så Emil ikke godt ud, da han serverede bolden for fødderne af Blovstrøds angriber, der sikkert lagde bolden i nettet. Noget ufortjent 1-1, og for ikke at gøre tingene værre fik rutinerede Søren Thomsen en ”dum” 10 min. udvisning midt på banen. Og kort tid efter fik Blovstrød et noget uklart straffespark, men trods Emil Cronval fik hånden på helt ude ved stolpen blev det 2-1 til hjemmeholdet. Nu skulle Melby for alvor finde ressourcerne frem de sidste 10 min. Og helt efter spil og chancer steg Lukas Kvistgaard højt til vejrs og pandede bolden i kassen til 2-2. Lukas Kvistgaard havde endnu en god chance, men fik ikke nok kraft i afslutningen, og også indskiftede Christian Frederiksen havde en store chance, han selv fik forpurret med en dårlig første berøring.

Efter spil og chancer ikke helt det som Melby havde fortjent, efter en igen super kamp, hvor 3 points klart var inde for rækkevidde til Melby.

Melbys bedste på dagen var Jacob Madsen, Niklas Thøgersen, Frederik Larsen og Rasmus ”Ralle” Jensen.

 

De sidste par kampe har for alvor tændt holdet, der den kommende lørdag tager imod rækkens nummer 2 fra FIF Hillerød. Kampen spilles lørdag kl. 16:00 på Melby

Stadion.  

Luk