I gang efter en lang sommerferie.
Lørdag skulle Ken Vinthers tropper i gang efter en lang sommerferie.
Dagens udekamp var imod nedrykkerne fra serie 2 – Humlebæk.
Kampen skulle vise hvor Melbyholdet stod i forhold til de andre i rækken, efter oprykningen før ferien.
Kampen viste først og fremmest, at fejl straffes langt hyppigere nu i den nye række!
2 personlige fejl fra Melbys defensiv blev straffet på kynisk vis af hjemmeholdet, med sikre scoringer.
Melby kom hurtigt bagud 0-1, men kæmpede godt kampen igennem – så nemt skulle hjemmeholdet ikke have det.
Melby kom også bagud 1-3 inden de for alvor stemplede sig ind i serie 3. Med flot fight, og til tider også flot spil, kom
Vinthers tropper tilbage i kampen og kom på 3-3. Som blev kampen resultat. Melbys mål blev sat ind af Christian Frederiksen og Chris Nielsen med
2 kasser. Samme Chris kunne i slutningen af kampen, have gjort dagen til den helt store succes for Melby, da han kom uden om målmanden og var helt fri foran mål – men der kom ikke nok ”benzin” i afslutningen til bolden kom i mål, og hjemmeholdts defensiv kunne få afværget chancen.
På dagen var Marco Nielsen og Anders Weng de bedste på udeholdet.
Næste udfordring for Melbys tropper er lørdag kl. 16:00 hjemme i Melby, hvor endnu en nedrykker kommer forbi i form af Hornbæk.