Første officielle træningsaften for herresenior
Nu skal der bygges på
Mandag var første officielle træningsaften for herresenior. 40 personer var mødt frem på en aften, hvor kulden for alvor kunne bide sig fast i kinderne…
Men alle tog det med godt humør trods alt, og ser frem til den kommende tid, hvor der skal løbes lidt ”vinterpausedepoter” af sidebenene hos nogle.
Turneringen starter omkring den 01. april, så der er lidt tid til at komme i form. Der trænes mandage og torsdage på kunstgræsbanen i Hundested kl. 19:00 – og der er plads til flere… Kontakt Glenn på 29128892 om du vil have lidt mere info.
Træningslejr for herresenior, kvindesenior og U19 drenge i midten af marts er også planlagt – så alle står skarpe til turneringsstarten.

