besøg af FREM Hellebæk
Lørdag havde Ken Vinthers tropper besøg af FREM Hellebæk. Melbys tophold lå inden dagens kamp i toppen af rækken, mens gæsterne lå nummer 4 – og kæmper for en oprykningsplads i en tæt top i rækken, hvor Melby ligger godt lunt i tabellen.
Melby lagde ud med fuld damp på kedlerne – de pressede overalt på banen, og allerede efter 4 minutters spil bragte Lukas Kvistgård topholdet foran. Lukas har i 2021 været ”brand varm” efter et 2020, hvor der var langt til hans topniveau fra de foregående år. Men positivt den unge offensivspiller har fundet de rette takter frem igen.
Efter 10 minutter mistede Melby bolden på egen banehalvdel i en situation, hvor der blev spillet en dårlig aflevering så udeholdet kom i en farlig situation lige uden for Nikolaj Sørensens straffesparksfelt.
Marco Nielsen måtte trække i nødbremsen og fik fortjent et gult kort. Udeholdet gjort det til 1-1 direkte på det efterfølgende frispark.
Men et par minutter herefter bankede Melbys unge defensive spiller bolden op målhjørnet med højrebenet (det meget kolde…) og Melby kom på 2-1. Årets flotteste mål på Melby stadion.
Resten af halvlegen styrede Melby begivenhederne, og kom fortjent foran 3-1 ved Niklas Thøgersen på hovedstød kort før pausen. Så var der mere ro på tingene resten af kampen, dog med Melby som det klart bedste hold på banen, og 15 minutter før tid kom Melby-bomberen Chris Nielsen på tavlen med slutresultatet 4-1 – efter han havde været med i de 3 første mål…
På dagen gjorde Rasmus Jensen, Mathias Zøllner og Niklas Thøgersen en god figur på topholdet fra Melby.
Næste udfordring for Ken Vinthers tropper bliver på lørdag, hvor holdet tager til Skævinge der ligge ri midten af rækken. Ugen herefter, lørdag den 15. maj, tager holdet hjemme i Melby imod FIF, Hillerød.
Melbys tophold er 10 points foran nummer 3 – med 6 kampe igen for holdet. Så det ser godt ud med ambitionerne om at skrive serie 3 på visitkortet efter sommerferien.