Menu

MLI - Snekkersten

image
Kim Daugbjerg
24. april 2022 kl. 20:59

Lørdag spillede cheftræner Jesper Petersens tropper hjemme på Mleby stadion imod oprykningskandidaterne fra Snekkersten.

 

Som det er set de første par kampe i foråret var holdet ikke klar fra start, hvor holdet igen måtte være bagud stort set índen kampen var i gang..

 

Melbys defensiv blev løbet over ende gang på gang, og allerede midt i første halvleg stod det 0-3 til udeholdet - de mange fremmødte kunne se udeholdet udspille Melby efter behag. Det lå i kortene det kunne blive en rigtig "slem" eftermiddag for Melby.

 

Melby bænken valgte allerede her at skifte ud og flytte lidt rundt på spillerne. Det blev bedre for defensiven, og hjemmeholdet kom bedre med i kampen - dog uden at blive rigtige farlige.

 

Men heldigvis bragte Lukas Kvistgaard Melby tilbage på sportet efter 37 min., efter et flot gennemspillet angreb, hvor Lukas scorede til 1-3 på et flot hovedstød.

Nu blev der for alvor kamp om hver én bold fra Melbys side, og de spillede rigtig godt de sidste minutter af førsthalvleg. Efter 42 min. fik Melby tildelt et straffespark, som Chris Nieslen Sikkert udnyttede. 2-3 ved halvleg og nu spænding i kampen. Og med det spil Melby afsluttede første halvleg med lovede godt for de sidste 45 min.

 

Desværre var der spillet 23 sekunder af anden halvleg før udeholdet kom på 2-4, da en forholdsvis ufarlig situation og skud fik lov til at "sejle" ind i modsate sidenet.

 

Igen en spand kold vand i hovedet på holdet, der åbenbart IKKE kan få sat benene rigtigt de første minutter af hver halvleg her i foråret.

 

Men herefter spillede Melby en super anden halvleg, hvor de spillede topholdet ned bag baglinjen i 90% af tiden.

 

Efter 55 min. bankede Chris igen bolden i kassen, og med 20 min. igen var Melby bomberen igen på det rigtige sted og 4-4 i en helt vanvittig kamp.

 

Melby forsatte det gode spil og havde flere gode chancer for at bringe sig foran. Kasper Appelquist havde en 120% chance der blev brændt, inden han 2 min. herefter blev ulovligt nedlagt 7-8 mtr. fra målet i fri position, men dommeren vinkede blot med armene - og mente ikke der var kontakt! Lidt senere blev Christian Frederiksen sendt afsted imod mål, men Snekkerstens bagerste forsvarer fik sparket Cristian ned og fik direkte rødt kort - mens Melbys målchance kun blev til frispark langt fra mål.

 

Melby forsatte presset og 2 min. inde i overtiden bragte Kasper Appelquist Melby foran 5-4 og vild jubel på hele stadion. Men i det 5. overtidsminut fik Melbys defensiv sig en blunder, og fik ikke i flere omgange banket bolden "ud af kommunen", hvorved Snekekrsten uhindret kunne banke bolden i kassen til 5-5...

 

En helt vanvittig kamp hvor Melby skal være rigtig tilfredse med store dele af kampen, trods ærgelsen til sidst.

 

Bedst hos hjemmeholdet var Jacob Wang, Chris Nieslen og den altid arbejdssomme kaptajn på midtbanen Niklas Thøgersen.

 

Med 8 scorede mål de sidste 2 kampe og kun 1 ponit på kontoen, så står den nok på forsvarstræning den kommende uge for Jesper Petersens tropper. Der næste lørdag gæster Espergærde kl. 12:00.

 

Luk