Lørdag var Melby på visit i Ølsted fra bunden af rækken.
Til dagens kamp havde cheftræner Jesper "Tinggaard" Petersen nogle afbud, hvor det bl.a. på midtbanen desværre kunne ses at anføreren Niklas Thøgersen og veteranen Allan "Moller" Petersen havde meldt afbud.
Ølsted var bedst i den første halvleg, hvor Melby aldrig fik sat skik på deres vanlige spil - og ikke mindst sat pres på hjemmeholdets spillere.
Melby fik aldrig "sat sig igennem" på noget tidspunkt af kampen.
Ølsted kom foran efter 3 min., da Melbys defensiv var noget passive over for et godt kæmpende hjemmehold.
Melbys Kasper Appelquist fik 2 min. inden halvlegen udlignet flot til 1-1.
Men det varede kun kort inden Ølsted igen fik for meget plads, og bragte sig foran 2-1 inden der blev fløjtet til halvleg.
Kort inde i anden halvleg bragte hjemmeholdet sig foran 3-1, da de igen fik alt for let spil i Melbys defensiv.
Så troede mange af udeholdets tilskuer kampen var afgjort. Men midt i halvlegen gjorde først Kasper Appelquist det til 3-2 på et flot langskud, inden et indlæg fra Jacob Olsen sejlede ind over hjemmeholdets keeper til 3-3.
Herefter bølgede kampen lidt frem og tilbage, inden Melbys defensiv igen bragte sig selv i problemer og ud af "ingenting" endte et ufarligt hovedstød pludselig i kassen til 4-3 til hjemmeholdtet i det 86. min.
Alt i alt fortjent om der skulle være en vinder af opgøret. Hjemmeholdet vandt langt de fleste nærkampe, og havde en langt større vilje til tingene det meste af kampen.
Dagens bedste spiller på Melbys hold var Jacob Wang og Kasper Appelquist.
Næste udfordring for tropperne fra Melby er lørdag den 23. april 2022 kl. 16:00 hjemme imod topholdet fra Snekkersten. Her skal holdet for alvor få gang i de rette tilgange til tingene, for at der kommer points på kontoen.